Hvidvask – Krav til legitimation

J.A.K. Andelskasse Østervrå har som pengeinstitut pligt til at medvirke til at opdage og forhindre økonomisk kriminalitet i form af hvidvask og finansiering af terror. Vi er derfor underlagt en række love, regler, principper og instruktioner, der kan få betydning for dig som kunde i Andelskassen.

Hvad er hvidvask?

Hvidvask er en samlet betegnelse for handlinger, der har til formål at lovliggøre eller skjule penge, der er tjent ved ulovlige aktiviteter. Andelskassen sørger for løbende at uddanne sine medarbejdere i de gældende regler om hvidvask, så de er rustet til at opdage og forhindre hvidvask.

Kend-din-kunde-princippet

Et af de vigtigste redskaber til at opdage og forhindre hvidvask og finansiering af terror, er det såkaldte kend-din-kunde-princip. Kend-din-kunde-princippet er et regelsæt, som vi som pengeinstitut skal følge. Dette betyder for blandt andet

-​at vi skal fastslå kundernes identitet via legitimation

-​at vi skal kende kundeformål og omfanget af kunderne engagement

-​at vi skal være opmærksomme på atypiske transaktioner, der kan stamme fra hvidvask

-​at vi skal underrette myndighederne, hvis vi konstaterer ulovlige eller mistænkelige forhold.

Hvad betyder det for dig?

Kend-din-kunde-princippet betyder, at vi nogle gange spørger ind til f.eks. formålet med dine transaktioner eller spørger om legitimation. Ved internationale transaktioner eller ind- og udbetalinger på mere end 10.000 kr. beder vi dig altid udfylde et skema, hvor du bl.a. skal angive formålet med din transaktion. Skemaet kan du printe ud her fra hjemmesiden og udfylde hjemmefra, eller du kan komme ned i Andelskassen og udfylde skemaet. Skemaet er et led i vores forpligtigelse ifølge de gældende love og regler, og er ikke et tegn på, at vi konkret mistænker dig for at hvidvaske penge. Skemaet finder du her.

Mere om hvidvask

Har du spørgsmål til kend-din-kunde-princippet eller de øvrige regler på området, eller vil du bare høre om Andelskassens arbejde på området, så er du velkommen til at kontakte Andelskassens hvidvask-ansvarlige. Du kan kontakte den hvidvask-ansvarlige via mail til ca@jakjak.dk eller telefon 29 37 75 60.

​​KONTAKT J.A.K.

Vrængmosevej 1, 9750 Østervrå

Tlf. 98 95 20 88 / Fax 98 95 20 31

E-mail: jakjak@mail.dk

CVR-nr.: 24255670

Reg.nr. 8412

Swift code : JAOEDK21

Har du mistet dit Visa/Dankort eller har du mistanke om, at det bliver misbrugt?

Kontakt NETS for omgående kortspærring på tlf:

44 89 29 29

ÅBNINGSTIDER​

Mandag - Torsdag

10.00 - 16.00

Fredag

10.00-13.00